Ari-atollen

Ari-atollen

Ari-atollen vest for Malé er en af landets mest besøgte – og en af de bedste allroundvalg. Her finder du både nogle af Maldivernes fineste resorts og populære lokale øer som Dhigurah og Dhangethi, hvor budgetrejsende bor få hundrede meter fra millionresorternes laguner.

Derfor skal du vælge Ari

  • Hvalhajer året rundt langs South Ari Marine Protected Area – atollens store trækplaster
  • Dykning i verdensklasse med kanaler, thilaer (undersøiske bjerge) og stor sigtbarhed
  • Både resort og budget: øde luksusøer side om side med afslappede lokale øer
  • God infrastruktur: nås med speedbåd (1,5-2 timer) eller kort vandflyvning

Godt at vide

Dhigurah er kendt for sin usædvanligt lange strand og er nok den bedste lokale ø for strandelskere. Transfer med offentlig færge er billig men langsom – de fleste vælger speedbåd.